NOT READY YET

Hej allesammen, jeg ved godt at der er gået helt vildt lang tid siden jeg sidst har skrevet et blog indlæg! det undskylder jeg for og jeg er også igang med at skrive noget mere om hvordan jeg trives her i Indiana. Men det er ikke det som dette indlæg er omkring. Jeg faldt over dette på Facebook, nogle andre udvekslingsstudenter fandt det et eller andet sted. alle er blevet meget rørte over det og jeg synes at jeg skulle dele det med alle jer... Selvom jeg glæder mig til at komme hjem, så bliver det det svaereste nogensinde at skulle vaek herfra.

A year has passed and now we stand on the brink, of returning to a world where we are surrounded by the paradox of everything and yet nothing being the same.

In a couple of weeks we will reluctantly give our hugs and, fighting the tears,we will say goodbye to people who were once just names on a sheet of paper to return to people that we hugged and fought tears to say goodbye to before we ever left.

We will leave our best friends to return to our best friends.

We will go back to the places we came from, and go back to the same things we did last summer and every summer before.

We will come into town on that same familiar road, and even though it has been months, it will seem like only yesterday.

As you walk into your old bedroom, every emotion will pass through you as you reflect on the way your life has changed and the person you have become.

You suddenly realize that the things that were most important to you a year ago don't seem to matter so much anymore, and the things you hold highest now, no one at home will completely understand.

Who will you call first?

What will you do your first weekend home with your friends?

Where are you going to work?

Who will be at the party Saturday night?

What has everyone been up to in the past few months?

Who from school will you keep in touch with?

How long before you actually start missing people barging in without calling or knocking?

Then you start to realize how much things have changed, and you realize the hardest part of being an exchange student is balancing the two completely different worlds you now live in, trying desperately to hold on to everything all the while trying to figure out what you have to leave behind.

We now know the meaning of true friendship.

We know who we have kept in touch with over the past year and who we hold dearest to our hearts.

We've left our worlds to deal with the real world.

We've had our hearts broken, we've fallen in love. We've lit candles at the grotto and we've stayed up all night on the phone just to talk to a friend in need.

There have been times when we've felt so helpless being hours away from home when we know our families or friends needed us the most, and there are times when we know we have made a difference.

Just weeks from now we will leave.

Just weeks from now we take down our pictures, and pack up our clothes.

No more going next door to do nothing for hours on end. We will leave our friends whose random e-mails and phone calls will bring us to laughter and tears this summer, and hopefully years to come.

We will take our memories and dreams and put them away for now, saving them for our return to this world.

Just weeks from now we will arrive.

Just weeks from now we will unpack our bags and have dinner with our families. We will drive over to our best friend's house and do nothing for hours on end.

We will return to the same friends whose random emails and phone calls have brought us to laughter and tears over the year.

We will unpack old dreams and memories that have been put away for the past year.

In just weeks we will dig deep inside to find the strength and conviction to adjust to change and still keep each other close.

And somehow, in some way, we will find our place between these two worlds.

In just weeks.

Are you ready?....

 - It is sad to think about, so I don't! Once again: I'M NOT READY YET

Ny Begyndelse, Forhåbentligt Bedre!

Hola alle i læsere af min blog. Nu skriver jeg så endelig et blogindlæg igen, og her den sidste måned er der nok sket mere i mit udvekslingsår en der er sket nogensinde. Jeg har lidt blandede følelser om alt det der er sket her på det sidste, men jeg er nu mest af alt glad for det der er sket!

Som de fleste af jer nok allerede ved, er jeg flyttet værtsfamilie og bor nu i Fishers, Indiana! Jeg vil helst ikke gå ind i detaljer her på bloggen med hvorfor og hvordan jeg flyttede, så bliver jeg alt for opstemt og kommer til at at sige noget slemt om min forrige værtsfamilie. Men jeg vil selvfølgelig gerne snakke om, det og jeg er sikker på at min mor har en historie eller to hun kan fortælle jer på en grå regnvejrsdag ;P

Men som sagt bot jeg nu i Fishers, Indiana hos "The Drozd" Det sjove ved det, er at min værtsmor: Terri var bedste veninder med min mor, da hun var udvekslingsstudent tilbage i sin tid :D

Men nu bor jeg så i Fishers, Indiana og går sjovt nok på Fishers High School :) Jeg går bare igennem sådan et helt "traditionelt" indlæg hvor jeg fortæller lidt af hvert om min nye familie og hvordan det går, nu hvor (næsten) alt er nyt her. Så min værtsmor hedder som sagt Terri og er ligesom den som har "styr" på hele familien, jeg kan virkelig godt lide hende og vi kommer rigtigt godt ud af det med hinanden :) Faren: JD (John Drozd) er matematik lærer på min skole og er lidt mere stille end resten af familien, men helt vildt sjov og vi snakker faktisk meget godt sammen. Jeg havde fået lidt baggrunds informationer af dem før jeg kom og jeg var lidt nervøs, men han er helt vildt sød. Så har jeg nu 3 søskende: Min storesøster, Hayley, Senior på Fishers high. Hun er lige fyldt 18 og vi havde en forholdsvis stor 18-års fødselsdag for hende, dog ikke lige så stort som i Danmark, men da tager de jo så revanche igen når de fylder 21 her. Min bror: Quinn, han er på min alder (lidt yngre) igen er han lidt ligesom sin far. mere stille end resten af familien, men helt vildt flink og vi er kommet overraskende godt ud af det med hinanden, han er Sophomore på Fishers, så det er rigtigt dejligt at have nogle "søskende" på skolen som man kan snakke med. (og så er det jo faktisk slet ikke så slemt at have sin "far" som lærer på sin skole :D) Min lillesøster Julia er 11 år gammel og går på den nærmeste Elementary school. Hun går i 6. klasse og er helt vildt aktiv, hun er altid ude på noget og vil altid lave noget med en. Det er faktisk meget dejligt :)

Nu har jegså været her i lidt over 2 uger og er allerede faldet helt vildt godt til! Lige nu sidder jeg sammen med resten af familien og ser "The Bachelor" som er deres ugentlige program som de nyder at se sammen. Det er faktisk rigtigt hyggeligt at sidde sammen og se det :D Skolen er helt vildt fed, jeg er slet ikke så bombarderet med lektier som jeg var før, har meget mere tid til at hænge ud med vennerne og kan bare se at jeg kommer til at få det helt vildt godt her. der er også 5 andre udvekslingsstudenter på skolen og en af dem er rent faktisk også fra Danmark rejser med YFU, så det er jeg lidt begejstret over!!

Huset kan bedst beskrives som "familieligt" selvom det ikke rigtigt er et ord, så er huset bare sådan et helt vildt hyggeligt hus og meget stille og roligt, nede på jorden osv :) Jeg bor så på min lillesøsters Julia's værelse. da de kun havde 3 "værelser"  så nu sover Julia i gæsteværelset in "the basement". Jeg blev ærligt talt helt vildt rørt over at hun gerne ville "ofre" sit værelse i 4 måneder for at jeg kunne have "mit eget sted". Helt vildt sødt! det eneste er dog at 80% af værelset er lyserødt, men sådan er det jo :)

Nu skal jeg vidre og få lavet de sidste lektier før jeg går i seng. Jeg skal jo være klar til skolen imorgen :) Jeg ved godt at det er lidt et "halvt" indlæg. Men jeg skriver mere om skolen, fag, aktiviteter senere. Godnat Danmark, Vi ses igen om 102 dage!!

- Malte

En Længe Ventet Opdatering!

Hej alle sammen, så er det blevet tid til et nyt blog indlæg fra mig her efter alt julepostyret endelig har lagt sig. Julen har været over os alle og jeg nød bare at have juleferie, det blev "fejret" med lange sovedage, hænger ud med vennerne og slapper bare generelt af! Først og fremmest håber jeg at i alle har haft en helt fantastisk jul, som mange af jer ved ELSKER jeg jo december måned, der er i virkeligheden ikke noget bedre en den måned og den danske jul er da intet mindre end perfekt! så som i nok kan høre havde jeg allerede mine forventninger højt oppe til min "eksotiske" jul..! Det foregik nu meget hyggeligt om morgenen med hygge og gaveåbning osv. men jeg tænkte godt nok meget på jer alle hjemme i Danmark og jeres helt traditionelle jul :)

Her foregår det jo sådan, til de som ikke ved det, at man åbner gaver den 25. om morgenen, så d. 24 var helt sikker svær at komme igennem for mig, da jeg vidste på bestemte tidspunkter at min familie og venner sad og var sammen med deres familie i mit yndlings tidspunkt nogensinde! lidt snyd synes jeg godt nok det var ;) men så oplever jeg jo så meget her! Den 24. sker der jo ikke rigtigt noget specielt her, det er jo bare endnu en dag før julen rigtigt kommer her, så jeg fik skypet en del med familie og venner i DK så det både blev lidt nemmere at være væk, men også en del sværere!

Julen I sig selv var ok, og efter dagen var overstået, begyndte jeg at sætte mine tanker på New York og Nytåret. Vi tog af sted den 29. Fra O’hare og landede i LaGuardia lufthavn i New York om aftenen, det havde jeg glædet mig rigtigt meget til at køre ind til Manhatten for første gang og opleve alt det som man nu skal i New York. Jeg fik da også lov til at prøve alt hvad man kunne! Selvfølgelig så så vi alle de seværdigheder som man nu skulle se: Wall Street, Empire State Builing, Frihedsgudinden, Times Square (På nytårsaften!!! Helt Vildt!) osv. osv J New York er helt sikkert blevet et af mine yndlingssteder, lige en by for mig! Jeg fik bl.a også købt en af mine sidste julegaver der, da jeg skulle købe nogle af dem selv herovre og så er det jo dejligt med en ny vinterjakke da det rent faktisk først begyndte at sne i går!!

Som sagt er sneen lige kommet og det betyder så også at der skal skovles sne -.- ikke ligefrem mit yndlingsjob, men jeg overlever jo nok med varmt tøj. Den næste uge sker der ikke så meget, skole og lektier mest nok. Så er min udsprings sæson sluttet, da jeg ikke kan være med til at konkurrere så slutter den lidt tidligere end mine holdkammeraters, som slutter deres sæson en gang i Februar. Udspring var virkelig sjovt og jeg nød det i fulde drag! Jeg lærte helt vildt meget på den ”korte” tid jeg dyrkede sporten og så fik jeg nogle gode venner ved at gøre det.

Nu er jeg jo nået halvvejspunktet her i mit ophold. På mange måder er det gået stærkt, men på mange måder er det også gået helt vildt langsomt! Jeg håber at den sidste halvdel bliver rigtigt god og sjov med helt fantastiske oplevelser på den ene eller anden måde. Jeg håber på at kunne få skrevet lidt mere og lidt oftere her inde på bloggen, men så bliver det måske bare lidt kortere oplæg (så jeg kan få taget mig sammen til dem) J

Hilsen  Malte!