Hej alle sammen,
Så må det snart være på tide at i høre lidt fra mig. Så har jeg nu været her i USA et par dage, og jeg er så smat ved at falde til, selvom at jeg stadigvæk er lidt jetlagget.
Jeg ankom til en Chicagos lufthavn O’hare i onsdags om aftenen efter verdens længste flyveture!! Det var kun min hostmom ”Mary Ellen” som var ude i lufthavnen for at hente mig, fordi hendes søn ”Kerian” var i Massachusetts på ferie sammen med hans far.
Jeg var så træt, men jeg skulle alligevel ud og spise aftensmad på restauranten ”Bubba Gump” i downtown Chicago, sammen med Mary Ellen, hendes kusine og hendes børn. Da vi endelig kom hjem, var jeg så træt at jeg knap nok kunne holde øjnene åbne så jeg gik direkte i seng.
Dagene efter har mest gået ud på at vende sig til tidsforskellen, falde til og lære alle naboerne osv. osv. at kende. Så blev det Lørdag og vi skulle ud og hente Kerian i lufthavnen ”Midway”. Sammen med Mary Ellen og mig, var Kerians Bedste ven: John Costello. Alt sammen foregik rigtigt godt selvom at det tog lidt længere tid end forventet mest fordi at flyet var lidt forsinket, men også pga. nogle problemer med bagagebåndet så det blev rimeligt sent før vi kom hjem igen. I dag (Søndag) har jeg været ude og se min første Baseball kamp nogensinde, sammen med Mary Ellen, Kerian og hans ven John. Det var en af det bedste oplevelser her, indtil videre! Bare det med at se et helt stadium rejse sig til den Amerikanske National Sang på er helt fantastisk!
Alt i alt er jeg rigtig glad for at være her i USA, selvom jeg selvfølgelig savner alle sammen derhjemme, så er det her en oplevelse som man ikke bør gå glip af! Jeg regner nok med at skrive inden for de næste dage igen!
- Malte :-)
Sejt at du har set White Sox. Misundelig. Og hvad spiste du på Bubba Gump? De har de sygeste menukort: http://www.bubbagump.com/assets/menus/chicago.pdf
SvarSletz